Overspringshandlinger
Hvis der var et verdensmesterskab for overspringshandlinger, så ville jeg vinde guld uden problemer.
Jeg er startet på drømmestudiet på Uni, og det indebærer at skrive essays...desværre kan man jo ikke selv frit vælge emne, hvilket til tider gør disse essays noget frustrerende...og det er her overspringshandlingerne kommer ind i billedet...jeg mener, jeg kan sgu finde på at vaske op frem for at arbejde på min opgave!?!
Ikke at det med opvasken er nogen dårlig ting, for her i huset har den det med at formere sig, indtil der ikke længere er rent bestik eller tallerkener...dette er en følge af, at der ikke er en dråbe varmt vand i huset. Derfor kræver opvask, at der først koges vand i begge husets kogekedler og det op til flere gange undervejs...jeg føler virkelig med folk fra gammel tid, hvor varmt vand ikke bare kom ud a hanen, når man tændte for det.
Og så har jeg endnu engang klaret at kaste mig ud i en overspringshandling...nemlig dette indlæg...så over and out, jeg må tilbage til mit essay.
Min nye nabo
Det er efterhånden gået et år og nogle dage, siden jeg flyttede ind i mt lille hjem, og eg er ganske godt tilfreds, selvom jeg ser frem til den dag, hvor jeg får tilbudt en 2 værelses. Bygningen er gammel, og der er lydt - men i det år der er gået, har jeg ikke hørt det store til min naboer, men det bliver der vist lavet om på nu.
I slutningen af februar mødte jeg fyren, der ejer lejligheden ved siden af - den er til salg, men da han ikke rigtig kan komme af med den, så lejer han den ud, til den bliver solgt. Han fortæller så om den nye lejer - en ung gut på bare 19 år, der kommer fra Næstved. Kommunen dernede har betalt for, at få flyttet fyren ud af kommunen, for at få ham væk fra miljøet...Tak spids var dét, der gik gennem knolden på mig!!
Den unge mand begynder med at slæbe møbler op ad trappen kl. 21.30 om aftenen - samtidig var han og hjælperne så højrystede, at de overdøvede mit fjernsyn. Siden da har jeg levet med høje stemmer, musik og smækkende døre - min tålmodighed er ved at blive brugt op, og der er endnu ikke gået en måned.
Jeg håber egentlig på, at der falder lidt ro på - at hans kammerater bliver trætte af at tage den 100 km lange tur. Hvis ikke....
Det dér med ønsker
Ja, så er det jo at den årlige begivenhed nærmer sig - den er almindelig kendt som min fødselsdag. I den sidste måneds tid har forskellige mennesker spurgt, hvad jeg ønsker mig..og kender I det - jeg er helt blank, når de stiller det spørgsmål.
Det er altid først, når det hele er overstået, at jeg kommer i tanke om en masse forskellige ting, jeg kunnet have ønsket mig - og hver gang lover jeg mig selv, at jeg vil til at skrive ned, når jeg kommer på noget i løbet af året. Men får jeg det gjort??? Vel gør jeg ej!!!
Jeg giver hermed mig selv et los bag i, og håber, det vil hjælpe, så jeg ikke står i samme situation, når jul igen står for døren.
Foråret vender tilbage
Foråret ser ud til langt om længe at have indfundet sig her i vores lille land - det samme kan siges om skrivelysten i mit lille hjem. At min skrivelyst har genindfundet sig skyldes nok en mængde forskellige ting. At foråret er vendt tilbage endnu engang, må naturen helt alene tage ære for!!
I har tidligere læst om min mors sygdom, og der skal ikke lægges skjul på, at det har gjort vinteren hårdere at komme igennem end sædvanligt. Men på den front er der rigtig gode nyheder - de seneste tests viser, at det går den rigtige vej...at behandlingen rent faktisk virker. Hun bliver langsomt stærkere, og får også mere energi - og jeg begynder for alvor at tro på, at det endnu engang vil lykkes hende at vinde kampen.
Foråret har også været vidne til en rigtig kedelig begivenhed i den stald, hvor min lille hingstebasse går i løsdrift. Da han ankom i oktober, blev han på folden mødt af nye kammerater - blandt disse var Oliver, en 17 årig vallak, der nød en pensionist tilværelse, hvor eneste opgave var at tage sig kærligt af nyankommene. Desværre var den kolde vinter meget hård ved Oliver, og han fik ondt i sine gamle ben - smertestillende kunne ikke hjælpe ham, og det blev besluttet at give ham fred. I torsdags sagde vi farvel, og fra mig skal der her lyde en tak til ham, fordi han gav min lille stjerne en perfekt start på livet uden mor.
Selv er jeg i denne uge vendt tilbage til jobbet efter 3 ugers sygemelding - jeg fik en muskel skade i lænden under en forflytning på jobbet. Det har været frustrerende 3 uger, hvor jeg ikke har kunnet gøre andet end at læse og se film - og til sidst var jeg nærmest ved at kravle op og ned af væggene i mit lille hjem...vægge der i øvrigt trænger til en gang maling!!
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget - et gammelt ordsprog som vi sikkert alle kender. Fordelen ved min lille ufrivillige "ferie" var, at jeg fik ordnet mine ansøgninger til universitetet, og fik dem sendt afsted. Nu er der bare tilbage at vente på d. 30 juli, hvor der forhåbenligt dumper et brev ind med besked om, at jeg er blevet optaget. Dog har jeg i år en backup plan, der hedder åbent universitet - på den ene eller den anden måde skal jeg nok få den uddannelse, jeg ønsker mig.
Herfra skal der nu lyde en forårs hilsen til jer alle, og med den følger en vintergæk :o)
Zenyatta
Jeg har tidligere skrevet om Zenyatta, da hun vandt Breeders Cup Classic - dengang var det planen, at det skulle være hende sidst løb, inden hun gik i avlen - men sådan er det ikke længere
Zenyatta har ikke forladt sin træner, og hun har under træning vist, at hun er lige så skarp som altid - derfor tage hun nu en sæson mere som aktiv væddeløber.
Desværre fik Zenyatta ikke titlen som Horse of the Year (HOY) - den gik til en anden super hoppe nemlig Rachel Alexandra, mens Zenyatta blevet kåret til bedste ældre hoppe.
Personligt håber jeg, at disse to super hopper mødes i 2010 - og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg krydser fingre for, at Zenyatta viser Rachel sine baghove!!
Motiveret ansøgning
Så sidder jeg igen her på jobbet og keder mig jammerligt. På mange måder er jeg glad for mit job; Det er nemt tjente penge, og det giver mig en masse frihed til at gøre de ting, jeg helst vil. Men det ville være synd at sige, at min hjerne bliver stimuleret tilstrækkeligt.
Derfor søger jeg igen i år ind på universitet. Sidste år var jeg ikke videre heldig, og blev ikke optaget. Valget er derfor i år faldet på at søge via kvote 2. Og her har jeg med rædsel opdaget, at man nu skal sende CV og en motiveret ansøgning sammen med ansøgningsskemaet - hold da op, tingene har ændret sig siden jeg var ung!!
Hvordan bikser man så lige sådan en salgstale sammen?!? Jeg har ingen idé om, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte - men jeg véd, at jeg hellere må se at komme i gang, for den skal sendes senest d. 15 marts...HJÆLP!!
Et nyt år
Det er jo ganske enkelt ikke til at komme uden om...et nyt år er begyndt. For mig var nytårsaften ikke specielt hyggelig - som året før havde jeg "fornøjelsen" af at tilbringe den med at arbejde. Så det blev til opvarmet mad fra mikroovnen :o( men et glas champagne kl. 00.00 blev det alligevel til - og det et med 23 karats guldflager i.
Årets første gode nyheder er, at min mor har det bedre - hun er blevet smertedækket bedre, og vi krydser fingre for, at det også er tegn på, at behandlingen virker. Desuden er hendes appetit så småt ved at vende tilbage - det er tiltrængt, eftersom hun har tabt 20+ kilo. Men som hun siger "Det er jo en god undskyldning for at købe nyt tøj"!!
For mig skulle dette nye år gerne byde på lidt sjov og ballade - sommerferien kommer til at gå til Andalucien, hvor jeg skal på et 6 dages trail ride - op til 7 timer i sadlen dagligt på pragtfulde P.R.E heste - en type hest som jeg ikke før har haft fornøjelsen af at ride.
På dating siden af mit liv håber jeg at kunne skrive et nyt kapitel - jeg har det fint som single, men det er jo alligevel lidt rart med lidt selskab ind i mellem :o) men med mindre Jane Austens Mr. Darcy dukker op, og hiver tæppet væk under mine fødder, så kan jeg ærlig talt ikke se mig selv i et long term forhold. Jeg har pt kontakt med to søde fyre, men hvad det bliver til, har jeg ingen anelse om...men det er jo også dét, der gør livet interessant.
Jeg håber, I alle er kommet godt ind i 2010.
Julehilsen
Så er den her...datoen vi har ventet på hele måneden...d. 24 december også kendt som juleaften.
For mig startede dagen med en tur i stalden, hvor min lille hingstebasse ventede på at blive nusset og lukket ud til vennerne. Ingen bedre måde at starte dagen på, end ved at blive mødt af en hest, der vrinsker, når han ser dig...og jeg er egentlig ligeglad med, om det er mig eller gulerødderne, han er glad for at se!!
Pedro bor egentlig i en løsdrift, hvilket betyder at han går ude hele tiden...men han har desværre fået noget svamp i pelsen, og skal derfor vaskes to gange om ugen, og derefter tilbringe natten i stalden, så han ikke bliver syg. Men lige netop i dag var det en glæde at starte dagen med hygge i stalden - både sammen med Pedro men også med selskabet fra de andre piger.
Til alle jer derude skal herfra lyde ønsket om, at I må få en fantastisk jul hvad end I skal fejre den med familien eller vennerne. Selv vil jeg lidt senere sætte mig i bilen og køre ud til min mor og hendes mand, hvor vi skal have en hyggelig familie jul - med 9 voksne og 5 børn :o)
Jeg kan mærke aller dybest inde, at det bliver en dejlig aften trods skyggerne, der gemmer sig i hjørnerne.
Glædelig Jul
Rungende stilhed
Jeg har nu i nogen tid befundet mig i et mørkt hul, hvor der bare ikke har været nogen inspiration at finde - og dét skal jeg beklage over for jer, der følger med her på bloggen.
Hullet opstod, da jeg for ca. 2 måneder siden fik at vide, at min mor endnu engang er ramt af cancer - denne gang sidder det på knoglerne, og da man ligesom ikke kan fjerne dem, så lover lægerne ingen helbredelse. Man kan slå canceren ned, men uden at fjerne det angrebne, ja så er risikoen for tilbagevending temmelig stor.
Det var en frustrerende tid, mens vi gik og ventede på, at hun kunne komme i behandling. Åbenbart skyldes knoglecancer altid en anden type cancer, og i min mors tilfælde, er det brystkræften, hun sloges med for 14 år siden, der har skylden for denne ny omgang...men det krævede mange test og undersøgelser, før de endelig var helt sikre.
Hatten af for læger og sygeplejersker på Gentofte Hospital - de har været helt fantastiske til at få tingene gjort, og de kan jo ikke klandres for, at undersøgelserne ikke viste nok - der måtte til sidst en knoglemarvsprøve til.
Midt i alt dette rod er jeg blevet holdt oppe af mine helt suverænt dejlige veninder og min lille stjerne - det føl, jeg købte i sommers, giver mig heldigvis en masse glæde midt i alt det triste.
Huller er til for at hive sig op af, og min tilbagevenden til bloggen her, bliver det første skridt på vejen...så må vi se, hvor lang tid det kommer til at tage at nå op til toppen!!
H1N1 - skal, skal ikke
Ja, så fik jeg i går en opringning fra formidlingen...Ballerup Kommune vil gerne tilbyde mig den famøse vaccine, da jeg arbejder som hjælper i kommunen. Det er jo sådan set meget pænt af dem.
Mit problem er nu, at jeg ikke kan bestemme mig for, om jeg skal have den eller ej. Årsagen til min tvivl er, at skaberne af denne vaccine ikke selv vil tage den - og oven i det fralægger de sig alt ansvar for dens bivirkninger...og dét får altså alarmklokkerne til at ringe!!
Ender nok med, at jeg må afgøre det med en gang okker-gokker-gummiklokker.